Hår

Antallet og kvaliteten af hårene på vores hoveder varierer, da vi er født med forskellige forudsætninger. Vi mennesker har omkring 100.000-160.000 hår på hovedet. I alt har vi omkring 5 millioner hår på hele kroppen.

Hvorfor vi har hår, er måske ikke noget, man tænker så meget over. Men faktum er, at hvor meget hår vi får, bestemmes tidligt i fosterstadiet og er genetisk betinget.

Hvor hurtigt vokser hår?

Vores hår vokser i gennemsnit 1-1,5 cm om måneden, dvs. 15 cm om året. Et hår vokser ikke med samme hastighed hele tiden, men har tre forskellige vækstfaser, der danner cyklusser. Disse vækstfaser varierer med hårtypen: hår med en lang vækstperiode, såsom hoved- og skæghår, kan vokse længere end andre hårtyper.

Det er individuelt, hvor mange hår vi taber om dagen.

Vi taber omkring 50-100 hår om dagen, nogle gange kan vi tabe meget hår, og nogle gange vokser det ikke ud igen. Dette kan være et tilfælde af hårtab.

Et hår er opbygget af keratin

Et hår består af keratin, som er præcis det samme keratin, der bruges i vores hud og negle. Hvert hår består af døde keratiniserede celler i tre forskellige lag.

hårsækkene

Vi har hårsække eller hårfollikler over hele kroppen, og for hvert hår har vi en lille hudflig, der forankrer hver hårsæk. Det, vi ser i vores hovedbund, er hårene.

Sådan er en hårsæk opbygget

En hårsæk er et hulrum med en sekretorisk kirtel, hvor hårene vokser. Hver follikel producerer omkring 1-3 hår, men nogle mennesker kan have op til 6 hår i en follikel, men det er ekstremt sjældent. Det mest almindelige er, at der vokser 1-2 hår. Dine hår vokser i hårpulpen, som er i bunden af hårsækken, det er her cellerne deler sig og vokser og producerer hår.

Den nederste del af hårskaftet er omgivet af rodpapillen, som forbinder bindevæv og blodkar. Papillens opgave er at give næring til hårsækkene og levere hormoner, der regulerer hårets vækst og struktur. Den celledeling, der finder sted, skubber det stadig usynlige hår opad, og når det bliver synligt, består det af sammensmeltede, døde og hårde celler, som er vores hår.

Omkring hver hårsæk er der talgkirtler, hvis opgave det er at fungere som smøremiddel for håret og hårstråene. Folk, der let får fedtet hår, har simpelthen et overskud af talg i håret.

Hårets vækstcyklus: aktiv fase og hvilefase

Vores hårvækst går i cyklusser, ligesom alle celler i kroppen, og hver hårsæk har i gennemsnit 25 livscyklusser. Det betyder, at en person taber hår fra den samme follikel 25 gange i løbet af livet. En hårsæk producerer hår mellem 2-6 år og går derefter i dvale i et par måneder. Efter en hvileperiode forsvinder rodpapillen, og håret dør og falder af efter et stykke tid. Vi kan opleve mærkbart hårtab, hvis vi har vækstforstyrrelser.

Et hårs livscyklus kan blive forstyrret, hvilket resulterer i hårtab før den normale vækstfase.

Årsager kan være:

• Fysisk stress, kirurgiske indgreb, blødninger, langvarig høj feber osv.
• Sæsonmæssige ændringer
• Hormonel ubalance

 

Vores hårsække er omgivet af et kollagen, der fungerer som et protein, der støtter hovedbunden. Når vores hårcyklus forstyrres, kan det ofte skyldes en overproduktion af kollagen, som igen får en kollagensamling til at størkne omkring hårsækken. Resultatet er, at hårroden bliver komprimeret og mister sit fæste i hovedbunden. Den forringede cirkulation i hovedbunden bidrager til mangel på næring til hårsækken, hvilket resulterer i tyndere hår og svækkede vedhæftninger, hvilket får håret til at falde ud.